Hop til hovedindholdet

HEN – Hørsholm Erhvervs Netværk logo

HEN 3i1 medlemsarrangement - visuel branding og vinsmagning


Dato og tid

Torsdag d. 22. oktober 2020 kl. 18:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 22. oktober 2020 kl. 09:00

Sted

Rungstedlund, Fugle Salen på 1. sal ved Karen Blixen Museet over Madam Carlsens Café, Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst Rungstedlund, Fugle Salen på 1. sal ved Karen Blixen Museet over Madam Carlsens Café
Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted Kyst

HEN 3i1 medlemsarrangement - visuel branding og vinsmagning


Arrangementsbeskrivelse

Kære HEN medlemmer

Vi minder jer om en en spændende aften i Hørsholm Erhvervs Netværk på torsdag, hvor vi både bliver inspireret inden for visuel branding og slutter af med sydafrikanske vine og vinsmagning. Dertil er der spisning og netværk i hyggelige omgivelser og godt selskab.

AFTENENS PROGRAM

18:00 - 18:10 - Ankomst med afspritning og uddeling af mundbind
18:10 - 18:30 - Præsentation af medlemmerne
18:30 - 19:00 - Spisning og netværk
19:00 - 19:30 - Visual Branding - Sender du de rigtige signaler
19:30 - 19:45 - Pause og netværk
19:45 - 21:00 - Born Wine - Hør om Sydafrikanske vine og smag 3 udvalgte vine

VISUEL BRANDING
Har din virksomhed det rigtige udtryk eller skræmmer du dine kunder væk med et forkert udtryk? Hvad er forskellen på det gode udtryk og det dårlige? Hvad skal der til, for at min virksomhed kommer til at se professionel ud? 

Denne viden får du 
Du får en kort introduktion til de forskellige visuelle virkemidler, og med en lille øvelse lærer du, hvordan det virker, hvorfor det er så vigtigt og, hvordan du undgår at sende de forkerte signaler. 

Om Fænø Design
Fænø Design er specialister i visuel identitet, branding, kommunikation og design. Vi er en kompetent aftalepartner med fokus på høj grafisk kvalitet, brugervenlighed og kundebehov. 

Vi hjælper virksomheder og organisationer med at se godt ud, så de ikke skræmmer kunderne. Kort sagt at styre deres visuellebranding, så de tiltrækker kunder og ikke skræmmer dem væk!. Vi løser opgaver som omfatter hele spektret fra analyse og konceptudvikling til udvikling af komplet visuel identitet, logo design, webdesign, designmanualer og tryksager m.m. Vi udfører både enkeltstående opgaver samt totalløsninger – fra idé til færdigt produkt – fra visitkort til komplette designmanualer. 

Klaus Fænø
Adm. direktør, grafisk designer.

Indehaver af Fænø Design siden 2005. Uddannet grafisk designer fra Danmarks Designskole 1988. Tidligere ekstern censor ved Danmarks Designskole og underviser på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Har været tilknyttet Kea, Københavns Erhvervsakademi som underviser.


SYDAFRIKANSKE VINE MED BORN WINE
Birger Born-Rasmussen fra Born Wine vil give jer en opdatering omkring Sydafrikanske vine.

Born Wine er etableret i 1997 har til formål at hjemtage og afsætte kvalitetsvine på det danske- og skandinaviske marked.

Vores fokus er på mindre men uhyre kvalitetsbevidste vinproducenter, der udtrykker deres respekt for originalitet og terroir samt fairtrade gennem deres vine.

Vores mission er at stimulere glæden for vin og den gode oplevelse det er at drikke og nyde gode vin og vores slogan er ”livet er for kort til dårlige vine, så nyd derfor kvalitetsvine fra Sydafrika”.

Jeg vil fortælle lidt om Sydafrika, deres vine og desuden præsentere og give jer mulighed til smage tre udvalgte vine.

Vin og jeres smagsoplevelse er meget personligt, så nyd nogle spændende kvalitetsvine.

Efterfølgende vil der være mulighed for at købe vinene.

GÆSTER

Kender du erhvervsdrivende i Hørsholm og omegn, er du meget velkommen til at invitere dem med som gæst. Første gang er ALTID gratis. Tidligere gæster er meget velkommen til at melde sig ind i HEN eller købe en gæstebillet.

SAMTYKKE
Ved tilmelding giver du automatisk samtykke til, at der må tages billeder og at foredragsholderne efterfølgende må kontakte dig/jer pr. mail eller telefon. Dette samtykke kan du naturligvis trække tilbage ved at oplyse os om det til arrangementet.

PARKERING
Hvis der mangler parkeringspladser på Rungstedlund, så brug pladserne på  naboejendommen, Rungstedgaard, eller den store parkeringsplads på hjørnet af Rungstedvej og Strandvejen med indkørsel fra Rungstedvej.

Vi ser frem til en rigtig god aften i jeres selskab

Medbring visitkort til udveksling og til dit navneskilt.


Med venlig hilsen


Bestyrelsen

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >