Hop til hovedindholdet

HEN – Hørsholm Erhvervs Netværk logo

Din virksomhed i fokus


Dato og tid

Torsdag d. 25. november 2021 kl. 18:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 25. november 2021 kl. 09:00

Sted

My Beautiful Gallery, Stationsvej 6, 2960 Rungsted Kyst My Beautiful Gallery
Stationsvej 6
2960 Rungsted Kyst

Din virksomhed i fokus


Arrangementsbeskrivelse

Torsdag den 25. november 2021 kl. 18-21

"Virksomhedens Kernehistorie"

Ved Kristian Eskildesen, journalist:
"Mennesker forstår verden gennem historier. Vi handler med dem, hvis historier tiltaler os. Jeg vil fortælle, hvordan man som virksomhed kan finde og udvikle sine kernehistorier og bruge dem til at styrke sit brand og komme i dialog med kunder. 

Hverdagen er lettere med kernehistorierne på plads. Kender du fx det, at det kan være svært at finde på, hvad man skal skrive på Facebook, Instagram og andre sociale medier? Med udgangspunkt i kernehistorierne kan dine opslag lettere engagere dine kunder og følgere, samtidigt med du får et tydeligere brand. 

Med lidt snilde kan man faktisk indsmugle lidt salg, der ellers fungerer dårligt i opslag. Skal du sende en pressemeddelelse, skrive indhold til hjemmesiden eller sende en tekst til handelsstandsforeningen om, hvem du/ I er, får kernehistorierne dig til at stå tydeligere. Skal du foretage en forretningsmæssig prioritering, kan kernehistorierne også være en praktisk kompasnål." 

Denne viden får du 
1. Du lærer at finde kernehistorier i din egen virksomhed. 
2. Du lærer, hvorfor det er godt at kombinere egen kernehistorie med en trend. 
3. Du lærer, hvordan du bruger dine kernehistorier til sociale medier m.m. 

Som et fast punkt på dagsordenen har vi vores 1-minut præsentation af vores virksomhed

Vi har et nyt tilbagevendende punkt på programmet; nemlig en lidt længere præsentation af vores medlemmers virksomheder på ca 10 min hver.
Det vil give os øget kendskab til hinanden, samt træning i præsentation!
I må derfor meget gerne melde tilbage til mig, hvis I kunne tænke Jer at præsentere Jeres virksomhed – og meld endelig ind – vi etablerer en venteliste:-)

Vi mødes igen på My Beautiful Gallery, Østre Stationsvej 6, 2960 Rungsted Kyst. (De har skruet op for varmen :-) 

Aftenens program er.
18.00-18.15  Ankomst og netværk
18:15-18:20  Nyt fra bestyrelsen (Årshjul)
18.20-18.40  Kort præsentation af os alle (1 min pr person)
18.40-19.30  Find virksomhedens kernehistorier ved Kristian Eskildsen
19.30-20.00  Kort pause og spisning (sandwich, vin, øl og vand)
20.00-20.45  2 af vores medlemmer fortæller om deres virksomheder efterfulgt af kommentarer, spørgsmål m.v.
20.45-21.00  Netværk og afslutning

Vi har fastsat datoerne for de kommende møder i 2022, og de er:
20. januar, 24. marts, 19. maj, 9. juni (sommerfest), 25. august, 29. september, 27. oktober og 24. november 2022.

Sæt endelig alle krydserne i kalenderen med det samme – vi følger løbende op med program m.v.

Arrangementet den 25. ds. er gratis for medlemmer og første gang du er gæst.

Opfordring:
Hvis der er nogen af jer, der har gode idéer og/eller ønsker til oplæg, foredrag eller andet – eller kender en, der kunne være spændende at høre fortælle, så må I endelig fortælle det til os.

HUSK visitkort til navneskilt og til uddeling på møderne:-)

Privatliv:
Der bliver måske fotograferet under mødet til brug for vores hjemmeside, facebook og andre medier, og der vil være deltagerliste med emailadresser.
Hvis dette er et problem for dig, bedes du melde tilbage inden mødets start.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >